Indlæser
Handicappolitisk interessevaretagelse via sociale medier (for organisationer)
Dato og tid
Mandag d. 6. februar 2017 kl. 13:00 til 15:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 30. januar 2017 kl. 12:00
Sted
Handicaporganisationernes Hus,
Blekinge Boulevard 2,
2630 Taastrup
Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Handicappolitisk interessevaretagelse via sociale medier (for organisationer)
Arrangementsbeskrivelse
Alle organisationer og ansatte i Handicaporganisationernes Hus inviteres til gratis workshop om digital taktik og interessevaretagelse via sociale medier.
LOBPA har bedt ekspert i sociale medier Benjamin Rud Elberth om at udfordre og opkvalificere os alle sammen. På to intense timer får du tips til og indsigt i, hvordan du påvirker dagsordenen, får journalister og politikere i tale, gør opmærksom på din sag, og hvordan du blander og positionerer dig og din organisation på især Twitter og Facebook.
LOBPA har i november uddannet ca. 50 medlemmer til digitale debattører. Med stor succes. Nu er turen kommet til os selv. Vi kan også blive bedre. Kan du?
Denne workshop er for dig, der:
- vil påvirke dagsordenen.
- har lyst til at blive hørt men mangler værktøjerne.
- vil blive bedre til at bruge sociale medier til at flytte holdninger.
Benjamin Rud Elberth, som leder de to timers workshop, er ekspert i sociale medier for medier som TV2 og Altinget, og han har tidligere været digital chef for Socialdemokraterne samt for Skandinaviens største strategiske kommunikationsbureau, Geelmuyden Kiese.
Dit udbytte:
- Du lærer at finde de vigtigste debatter og historier.
- Du opnår indsigt i mekanismerne til at påvirke politikere og andre meningsdannere.
- Du får tips til at gøre journalister på sociale medier opmærksomme på din historie.
- Du bliver bedre til at håndtere Facebook, Twitter og blogs, så du får effekt med din handicappolitiske dagsorden.
Program:
13.00-13.15 – Velkomst og Digital interessevaretagelse i BPA-kontekst
v/ Jesper Mathiesen, medlemskonsulent i LOBPA
13.20-15.00
– Den konstruktive kommunikationsmodel: Kommunikation med resultater
– Facebook og blogs: Interessevaretagelse på skriv langt-platforme samt grupper med digitalt tryk – Twitter: Intranettet for journalistiske og politiske meningsdannere
v/Benjamin Rud Elberth, digital rådgiver, Digitaltaktik.dk
LOBPA serverer kaffe og kage under workshoppen.
Tilmelding er nødvendig – det samme er det at melde afbud, hvis du skulle blive forhindret.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >