Hop til hovedindholdet

LOBPA logo

Kom med LOBPA i biografen: Jackie


Dato og tid

Torsdag d. 14. september 2017 kl. 17:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 14. september 2017 kl. 12:00

Sted

Herlev Teaterbio, Herlev Bygade 30, 2730 Herlev Herlev Teaterbio
Herlev Bygade 30
2730 Herlev

Kom med LOBPA i biografen: Jackie


Arrangementsbeskrivelse

LOBPA Oplevelser inviterer dig med ind i biografens mørke til gode oplevelser. Vi tager sammen på en kulturel rejse ud i filmens verden i samarbejde med Herlev Teaterbio.

Første film, LOBPA Fællesskab viser, er ’Jackie’. Det biografiske portræt 'Jackie' handler om USA's tidligere førstedame, Jacqueline Kennedy. Filmen udspiller sig i øjeblikkene op til mordet på USA's præsident, John F. Kennedy, den 22. november 1963, og de følgende dage.

Jackie forsøger i dagene efter mordet at navigere sin egen og børnenes sorg, imens hun er samlingspunkt for en hel nations tragedie. Det er også her, hun etablerer Camelot-referencen om sin mands embedsperiode. Hun brugte udtrykket, der henviser til den kendte legende om Kong Arthur og Ridderne af det runde bord, i et interview umiddelbart efter præsidentens død.

Vi har hele salen for os selv, og LOBPA kan derfor tilbyde rigtig god plads til både dig og din hjælper. Har du lyst til at tage venner og familie med er der også plads til dem – tilmed til en god pris. Filmen starter kl. 17.00 og varer ca 1½ time. Efter filmen spiser vi sammen i biografens cafe.

Praktisk:

  • Salen har 241 pladser, hvoraf der er afsat et areal til kørestolsbrugere på hhv. midterste og første række. Der er 15 kørestolspladser på begge rækker. På første række er rækken bagved kørestole reserveret til handicaphjælpere. På midterste række, er det rækken foran kørestolspladserne, der er reserveret til hjælpere. De øvrige rækker kan anvendes til andre gæster, du kunne have lyst til at tage med.

  • Du kommer ind i salen enten via en rampe fra parkeringspladsen eller via teaterets elevator fra foyeren. Ønsker du at anvende rampen fra parkeringspladsen, bedes du ved ankomst sende en sms til 30 43 04 80 og gøre os opmærksom herpå, så vi kan åbne døren. Har du plads på første række, kører du direkte ind fra foyeren.

 

Priser:

 

Pris pr. person inkl. hjælper

Pris pr. gæst

Kunde

75

50

Medlem

100

75

Mad efter filmen

150

100

Du tilmelder dig og betaler via LOBPAs hjemmeside. Du kan kun betale med betalingskort. Billetten fremvises fra enten din telefon eller printet, når du ankommer til biografen.

Har du yderligere spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte LOBPAs medlemskonsulent, Jesper Mathiesen, på jm@lobpa.dk eller tlf. 30 43 04 80.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >