Hop til hovedindholdet

LOBPA logo

Generalforsamling 2017


Dato og tid

Lørdag d. 10. juni 2017 kl. 11:30 til 22:00

Tilmeldingsfrist

Lørdag d. 20. maj 2017 kl. 22:00

Sted

Musholm - Ferie, Sport og Konference, Musholmvej 100, 4220 Korsør Musholm - Ferie, Sport og Konference
Musholmvej 100
4220 Korsør

Generalforsamling 2017


Arrangementsbeskrivelse

Kom med til årets fest

LOBPAs generalforsamling bliver årets demokratiske festdag; en dag med både grin og alvor, dans og diskussion, hvor du bliver bevæget, rørt og inspireret.

Når du deltager i LOBPAs generalforsamling, får du direkte indflydelse på kursen for LOBPAs fremtidige arbejde på områder som afløserlisten, uddannelsestilbud, politisk interessevaretagelse og meget, meget mere.

Før vi fester for sjov med lækker mad og live musik, fejrer vi demokratiet og medbestemmelsen i LOBPA. Der skal nemlig vælges formand og 2 medlemmer til bestyrelsen. Vil du stille op til valg?

Jeg glæder mig, til vi ses på Musholm – Danmarks mest tilgængelige ferie, sport og konferencecenter.

De bedste hilsner fra
Janne Sander - Formand for LOBPA

 

Program

11.30 Indskrivning, ankomst og frokostbuffet
12.45 Generalforsamling
15.00 Pause
15.30 Oplæg om BPA ved Ole Lauth, forstander på Egmont Højskolen
16.30 Pause
18.00 Middag med 3-retters menu samt øl, vand og vin ad libitum under middagen
20.00 Baren åbner, og 80’er-bandet Medley spiller op til fest og dans
21.30 Aftenhygge

Generalforsamlingen holdes lørdag den 10. juni 2017 på Musholm – Ferie, Sport og Konferencecenter Musholmvej 100 4220 Korsør

Brug din demokratiske stemme og tilbring en skøn dag i godt selskab. 
 

Oplæg om BPA og Egmont Højskolen ved Ole Lauth
Siger man Ole Lauth, har man også sagt Egmont Højskolen – og omvendt. De er to uadskillelige størrelser, for havde den legendariske Oluf Lauth sammen med sin hustru, Lise, ikke vovet at starte Holsatia Højskole i 1956, var Hou i dag kun et færgeleje.

Ole fortæller blandt andet om højskolens historie og om hjælperordningens, nu BPAs, indflydelse på retten til et selvstændigt liv.

 

Live musik ved MEDLEY
MEDLEY er et 5-mands festorkester i absolut topklasse. Med flere hundrede koncerter på bagen gennem 15 år er de et sikkert hit til LOBPAs generalforsamling! De spiller især danske hits fra 1980’erne.

 

Praktisk info

  • Generalforsamlingen er for alle medlemmer i LOBPA, herunder LOBPAs kunder.
  • Tilmelding til generalforsamlingen skal ske senest den 20.maj.
  • Det er helt op til dig selv, om du vil deltage i hele generalforsamlingen eller blot dele af den.
  • Kunder, som har overdraget deres arbejdsgiveransvar til LOBPA, kan få kørselsgodtgørelse på 1 kr. pr. kilometer samt refunderet broafgiften mod forevisning af kvittering.
  • Medlemmer, som ikke bor på Sjælland, kan få refunderet broafgiften mod forevisning af kvittering.
  • Gør ved tilmelding venligst opmærksom på, hvis du behøver særlige fødevarehensyn; herunder hvis du er vegetar, diabetiker eller har fødevareallergi.
  • Hvis du ønsker at afgive fuldmagt til generalforsamlingen, kontakt medlemskonsulent, Jesper Mathiesen, på jm@lobpa.dk

  

Kom på valg til LOBPAs bestyrelse eller forslag til dagsorden
Hvis du vil opstille til LOBPAs bestyrelse eller har forslag til dagsordenen, skal du sende en mail til jm@lobpa.dk, som derpå fremsender et skema til udfyldelse. Skemaet skal være LOBPA i hænde senest den 13.maj.

 
Fotograf
LOBPAs professionelle fotograf dokumenterer dagen i flotte billeder. De billeder, der tages på dagen, kan senere indgå i LOBPAs kommunikation og markedsføring. Send en mail til jm@lobpa.dk med et vellignende billede af dig selv sammen med dit fulde navn, hvis du ikke vil fotograferes.

Overnatning
Du kan overnatte på Musholm i forbindelse med generalforsamlingen. Tilmelding til overnatning skal ske senest den 20 april.

 

Priser

 

Kunder i LOBPA

Medlemmer, som ikke er kunde i LOBPA

Middag med 3 retter samt øl, vand og vin

Gratis

100 kr. Gratis for hjælperen

Overnatning i dobbeltværelse inklusiv morgenmadsbuffet
Pris ved to personer i samme værelse

200 kr. pr. person

895 kr. pr. person

Overnatning, enkeltværelse

200 kr. pr. person

595 kr.

 Hjælperværelse, enkeltværelse

 595 kr pr. person

 595 kr pr. person

 Hjælperværelse, dobbeltværelse

 895 kr pr. person

 895 kr pr. person

Ekstra opredning

280 kr.

280 kr.

Du betaler med dit dankort i forbindelse med din tilmelding. Har du ikke dankort, kan du bede om en faktura, som skal betales indenfor 8 dage. Kontakt jm@lobpa.dk.

Du er tilmeldt, når betalingen er modtaget.

 

Vigtige datoer

Tilmelding til generalforsamlingen med overnatning                20. april 2017

Opstilling til bestyrelsen eller forslag til dagsordenen              13. maj 2017

Tilmelding til generalforsamlingen                                          20. maj 2017

  

Har du spørgsmål vedrørende generalforsamlingen, er du meget velkommen til at sende en mail til LOBPAs formand, Janne Sander, på formand@lobpa.dk eller til medlemskonsulent, Jesper Mathiesen, på jm@lobpa.dk – du kan også ringe til Jesper på telefonnummer 30 43 04 80 på hverdage mellem klokken 8:30 og 16.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >