Kære medlemmer

LOBPA inviterer til netværksmøde i Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg om hjælperrelaterede udgifter. Vi kommer også forbi merudgiftsbestemmelserne i serviceloven.

På netværksmødet kommer vi omkring den aktuelle lovgivning og dykker ned og ser på, hvad der kan ydes støtte til. Vi kommer også ind på aktuelle principafgørelser fra Ankestyrelsen.

Oplægsholdere: Jesper Mathiesen, der er konsulent i LOBPA og uddannet socialrådgiver med flere års erfaring fra den kommunale verden.
Jesper giver os en rundtur i lovgivningen for at og klæde dig bedst muligt på om hjælperrelaterede udgifter. 

Vi byder på kaffe og kage og naturligvis hyggeligt samvær - som altid.

Har du spørgsmål så kontakt LOBPAs medlemskonsulent Jesper Mathiesen på jm@lobpa.dk eller 30 43 04 80. 

Sidste frist for tilmelding: Mandag d. 31. marts 2025 kl. 12.00.

Vel mødt!

LOBPA