Søndag 9. juni 2024 kl. 14-17 på MarselisborgCentret

Paneldebat og rundbordssamtaler arrangeret af Brugerklubben i Århus og LOBPA.

Debatten om retten til at vælge livet til og fra er højaktuel. Vi har set sager om bl.a. Preben, der tog til Schweiz for at dø. Hvem har retten til at vælge for os og andre?

Kom og hør et panel af debatskabende oplægsholdere, bl.a. Knud Kristensen fra Etisk Råd og Freja Polonius, som var med Preben på hans sidste rejse. 

Paneldeltagere:

Knud Kristensen
Medlem af Etisk Råd
Formand for SIND 2009-2021. Medlem af forretningsudvalget for danske Handicaporganisationer 2014-2021. Medlem af Det Centrale Handicapråd 2009-2011 og igen fra 2018-2021. Medlem af Rådet for Socialt Udsatte 2014-2020 og igen fra 2022.
 

Flemming Schollaart
Flemming Schollaart stiftede i 2001 Landsforeningen “En Værdig Død”, der blev fusioneret med Landsforeningen “Ret til at dø”. I dag er han bestyrelsesmedlem i Landsforeningen ”Ret til at dø”

Janus Tarp
Formand for Ulykkespatientforeningen og Polioforeningen, fhv. formand for Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), chefjurist i Slagelse Kommune og medlem af regeringens Udvalget for en mere værdig død.

Freja Polonius
Forfatter, foredragsholder og debattør
Freja var ved sin vens side gennem hans sidste tid: Preben fra dokumentaren ”På tirsdag skal jeg dø”. Hun sætter spørgsmålstegn ved, hvor grænsen for selvbestemmelse går, og om vi i Danmark er dygtige nok til at udøve den nødvendige livshjælp.

Emnet "Aktiv Livshjælp" er et vigtigt, men også følsomt emne. Er du i krise eller har tanker om at tage dit eget liv, så kan du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

Der er et begrænset antal pladser, så skynd dig, hvis du vil med. Fristen for tilmelding er d. 4. juni kl. 12.00 

Praktiske oplysninger:

 Kunder i LOBPA får kørselsgodtgørelse på 1 kr. per kilometer.