Generalforsamlingen er LOBPAs demokratiske festdag hvor politik, debat og hyggeligt samvær forenes.

På generalforsamlingen har du direkte indflydelse på kursen for LOBPAs fremtidige arbejde på områder som politisk interessevaretagelse, uddannelsestilbud og medlemsarrangementer. Du har også indflydelse på bestyrelsens sammensætning. I år er der valg af alle medlemmer til
bestyrelsen, og du kan stille op til valg, hvis du vil med.

Jeg glæder mig til at tilbringe dagen med dig.


De bedste hilsner fra

Janne Sander - formand for LOBPA

Program

11:45 – 12:00 Ankomst og check-in
12:00 – 13:00 Frokost
13:00 – 15:00 Generalforsamling jf. vedtægter
15:00 – 15:30 Kaffe og kage
15:30 – 16:45 Underholdning på scenen
17:00 – Sandwich og tak for idag




OPLEV KOSMONAUTERNE EFTER GENERALFORSAMLINGEN


Kosmonauterne er flere gange kåret som Danmarks bedste
impro-comedy gruppe.

De leverer et professionelt og tilrettelagt show, hvor publikum er med til at bestemme hvad rammerne skal udfyldes med. Det kan være stikord, titler, jobs, steder publikum råber op til spillerne, eller det kan være publikum der lægger lydeffekter på scenerne.

De præmiebelønnede kosmonauters specialitet er improkomik. Improkomik er netop kendetegnet ved, at det humoristiske output fra scenen skabes i samspil med et veloplagt publikum.

Så efter kaffen og den gode kage, er der rig mulighed for at få rørt lattermusklerne.


Praktiske oplysninger

Vigtige datoer

Fredag 6. august
Opstilling til bestyrelsen // Fremsættelse af forslag til generalforsamlingen

Mandag d. 16. august
Tilmelding til generalforsamlingen via denne side eller via mail til jm@lobpa.dk.